Jeg hedder Anja Skov Hansen, 51 år, og er uddannet pædagog siden 1998 fra seminariet. Jeg har selv 2 børn på 18 og 20 år. Siden jeg afsluttede gymnasiet, har jeg vidst, at jeg ville arbejde med børn. Jeg har oveni været institutionsleder de sidste 10 år, og har deltaget i de svære samtaler, hvor vi altid har fundet løsninger og muligheder for barnet.
Mit hjerte brænder for barnets trivsel, udvikling og læring. I mere end 25 år har jeg rådgivet forældre og deltaget i talrige forældresamtaler fra 0-6 års området. Jeg oplever en stigende efterspørgsel på vejledning og rådgivning i hverdagen for familier og børn, særligt inden for områder som fx. konflikthåndtering, grænsesætning, søvn, madsituationer, skærmtid, søskendekonflikter, pludselig ændring i barnets adfærd og forældres usikkerhed - gør jeg det rigtige? og meget mere......Fortvivl ikke, med min pædagogiske erfaring kan jeg tilpasse mig jeres specifikke behov og assistere og sparre med jer i de udfordrende situationer, I støder på i hverdagen derhjemme eller i daginstitutionen.
Børn gør altid deres bedste ud fra de forudsætninger, de har, og det samme gælder for forældre. Hvis I selv som forældre har oplevet svigt eller mangel på omsorg i barndommen, kan det være en udfordring at opdrage naturligt. Forældre kan også møde situationer, der kræver ekstra støtte, da tvivl, afmagt og rådvildhed er helt naturlige følelser. Jeg kan hjælpe jer med at finde den rette vej frem.
Jeg har deltaget i adskillige kurser, foredrag og seminarer om samspilstemaer, NEST, ICDP, inklusion, børn i udsatte positioner, piktogram kursus, børn i fællesskabet, læringsmiljøer, sorg i familien, De 6 Læreplanstemaer, forældresamarbejde, konflikthåndtering, mindre skæld ud, selvkontrol, skærmtid, robusthed, børn og følelsesmæssig regulering, børns udvikling fra 0-6 år, sprog i samspil, Autisme, ADHD og meget andet. Der hvor jeg har lært allermest og blevet rig på erfaring, har været i samspil med forældre til jævnlige samtaler, og den mulighed vil jeg også gerne give forældre, der sidder derhjemme, og mangler vejledning til lige netop én bestemt konflikt eller situation der bøvler.
Så skriv til mig under kontakt, og jeg kan hjælpe jer på vej.